Follow by Email

søndag den 24. marts 2013

Kompetencecirkler og Inquiry Based Learning (IBL)


I et blogindlæg i Mind/Shift ‘5 Tools to Help Students Learn How to Learn’ skriver  Katrina Schwartz om Inquiry Based Learning og nogle værktøjer til at understøtte disse. Centralt for IBL er, at de studerende lærer gennem at undersøge ting - altså en induktiv tilgang. Også centralt står samarbejdet med andre, hvor forforståelser hele tiden kan udveksles, vendes og drejes. Organiseringen sker fra det det øverste niveau, der omfatter alle med et fælles projekt - et praksisfællesskab. Det kan være en klasse der skal lære om fotosyntese, hvor man kan se klassen som praksisfællesskabet, der har en fælles opgave: at formidle viden om fotosyntese til andre klasser/forældre/læreren eksempelvis. De deler sig ind i grupper med specifikke (under)emner - en delproces, et område at beskrive fotosyntese fra eller hvordan man nu underinddeler det felt, der skal undersøges.
Fastholdelse eller tingsliggørelse af gruppens arbejde er vigtig, da kun det, der kan kommunikeres, tæller som viden i grupperne. Derfor fastholder grupperne løbende resultatet af deres arbejde og bruger disse fastholdelser som udgangspunkt for en refleksionsproces, der hele tiden gør fastholdelsen dynamisk og processuel. Den fastholdte viden er således ikke FAST, men foreløbig. Videnstilegnels
Den enkelte deltager vedligeholder en logbog for at holde gang i en individuel refleksionsproces både i forhold til vidensproduktet og læringsprocessen.e er en iterativ proces, hvor man hele tiden ved noget, som kan forbedres og ændres.
Endlig taler Katrina Schwarts for, at man tegner et kort over de enkelte delelementer. Hun anbefaler et mindmap, som visuelt fastholder de elementer, der er en del af den større vidensdannelsesproces.
Ideerne i IBL ligner meget de ideer, jeg tidligere har beskrevet som kompetencecirkler i blogindlægget ‘Kompetencecirkler - kompetenceudvikling for lærere’ og mere udfoldet i forhold til netværkssamfundet i artiklen Forbundne undervisere – aktivt PLN som løbende kompetenceudvikling.
Den grundlæggende ide i kompetencecirkler er, at lærerteams har fornyelse - udvikling - som en bestanddel af deres undervisningsforberedelse. De må altså hele tiden undersøge muligheder for undervisningsfornyelse - stort eller småt - ligesom de er forpligtet til dels at fastholde deres ideer og erfaringerne med disse i praksis og at dele disse med kolleger/skolen i en vidensbank, som kan være en wiki eller en anden form for fastholdelsesmedie, der er velegnet til at organisere videndeling.
Tilføjelsen med inquiry - altså den undersøgende tilgang - giver kompetencecirklerne en øget styrke i forhold til videnstilegnelse og mere struktureret erfaringsbearbejdning. Med inspiration fra Schwartz beskrivelse af IBL kommer det afgørende i kompetenceudvikling i centrum, nemlig den didaktiske refleksion for hver enkelt underviser. Det er det, at man hele tiden reflekterer over egen undervisning, der er den største drivkraft i undervisningsudvikling. Og det er elementet af permanent forstyrrelse af status quo (equilibrium) - kravet om ændring - der sikrer, at refleksion ikke erstattes af vanetænkning.
Oprindeligt er der ikke tænkt individuel logbog med i konceptet for ‘kompetencecirkler’, men det vil helt sikkert være en god ide for mange lærere, at de fører en logbog over egen undervisning. Det samme kan siges om mindmap som formidlingsværktøj, der samtidig giver de enkelte overblik over, hvilke fælles mål, lærergruppen har, og hvilke veje, man i øjeblikket går ad. At se et fagteam på mellemtrinnet have en vidensbank, hvor indgangen er deres dynamiske mindmap over de nye undervisningsmåder, de er ved at afprøve, vil kunne bidrage til et stærkt fællesskabsfølelse og bidrage til synlighed af teamets udviklingsarbejde.
Konceptet ‘Kompetencecirkler’ er bredt og inspireret af mange forskellige tanker om færdigheder, viden og kompetencer i forhold til læring og undervisning. Og det er ikke afgørende, at man tænker disse størrelser ens mellem forskellige kompetencecirkler. Det afgørende er den forpligtende udvikling og den dermed følgende refleksion. IBL kan være en vej at gå, når man vil inspirere til at sætte kompetencecirkler i spil på en skole.
Schwartz’ fem ‘værktøjer’:

  1. An Inquiry Community is the class itself. Each member is exploring a topic related to the same class unit and students can help one another clarify ideas. “All of this is set within the social context of an inquiry community,” said Maniotes. “We value that community and we’re using all these other tools to inform the level of conversation we might have within that community.”
  2. An Inquiry Circle is a small group where students can talk to one another around a specific topic that fits within the umbrella of the broader class unit. Inquiry circles are a place for students to talk out all their wild ideas and work best when instructors leave them alone.
  3. The Inquiry Journal is one of the most powerful tools in the inquiry learning repertoire and should be utilized throughout the process. It’s a place for students to reflect on both the process and the content they discover as they go along. It’s important to emphasize to students that the journals should be used to reflect on how he or she learns best and what feelings come up at different points in the process. It’s meant to give them a moment to stop and think about what they’ve read and why it’s important. The journal can also be a good bridge between the student and instructor.
  4. The Inquiry Log helps students to keep track of the learning journey and every choice, change in direction or exciting moment along the way. “When they are able to see where they came from and where they got to it is very powerful for them,” said Maniotes.
  5. The Inquiry Chart is a great tool to help students identify a central question. They can chart, brainstorm and map their ideas in many ways. Getting them down on paper can help visualize what areas of research are well fleshed out and would make good focus points and which are tangential. Part of inquiry learning is teaching students how to make good academic decisions on resources and content, as well as recognizing when persistence is needed to dig deeper.