Den digitale patientmappe II Udvikling af koncept

Denne blogpost er skrevet sammen med Karsten Gynther og Trine Brun Petersen.

Teksten indgår som en del af resuméet i en rapport om udviklingsprojektet 'Den digitale patientmappe' - Den digitale patientmappe – Et brugerdrevet innovationsprojekt for fysioterapeutisk praksis - der er støttet af EU. Del II beskriver teori og metode i forbindelse med udviklingen.

’Den digitale patientmappe’ er resultatet af et co-designforløb mellem privatpraktiserende fysioterapeuter og medarbejdere i ELYK. Den digitale patientmappe er et værktøj (eller en service), der muliggør et tæt kommunikativt samarbejde mellem fysioterapeut og patient. Registreringer, diagnose, instruktioner osv. fra behandlingen samles digitalt ved hjælp af tekst, billede, lyd og video og gøres tilgængeligt for patient og terapeut i alle relevante situationer. Den digitale patientmappe kan ses som en udvidelse af patientjournalen med den forskel, at patientmappen er patientens, og at den indgår i et mere ligeværdigt samarbejdsforhold mellem patient og terapeut.

Mål

I projektet blev følgende mål opstillet for ’Den digitale patientmappe’:

·       Registrering af baseline gennem forskellige notationer (eks: beskrivelser, talindikatorer (eks: smerteskema), billeder, videoer osv.)inden start af behandling, der

·       kan fastholdes i en form som patienten kan forstå og tilgå

·       indgå som dokumentation for udvikling i behandlingsforløbet

·       Øge patientens motivation gennem visualisering af progressionen i behandlingen

·       Have adgang til patientens egen beskrivelse af problemet (’førskema’)

·       Være i stand til at vise (visualisere) patientens fremskridt

·       Øge patientens evne til at huske de instruktioner (øvelser) og derved øge ’compliance’

·       Øge patienternes forståelse af deres diagnose gennem fastholdelse (lyd-/videoklip med terapeutens ’opsamling’ af den enkelte behandlingsgang: diagnose, råd og vejledning, anbefalinger m.v)

·       Øge patienternes indsigt i årsag og virkning ift. diagnose og helbredelse: forståelse af terapeutens forklaringer om årsager om eks. bevægelseshæmning (eks. dårlig siddestilling) og demonstration af, hvordan dette kan undgås (eks: korrekt siddestilling)

·       Forbedre kommunikationen mellem patient og fysioterapeut gennem fastholdelse af denne

·       Generelt øge dokumentationen af behandlingen og dens resultater – også ift. relevante tredjeparter

Der blev udarbejdet designprincipper, som konceptet skulle leve op til. Designprincipperne er et udtryk for de krav, terapeuterne eller klinikkerne stiller, for at målopfyldelsen ikke karambolerer med professionsudfoldelsen i øvrigt.

Det var vigtigt for fysioterapeuterne, at opnåelsen af målene ikke ville betyde ekstra arbejde, og at de kan kunne inkluderes i den almindelige behandling, der foregår i klinikken. Det betød, at det skulle være muligt at tilgå, ændre og inddrage nye elementer i det samme forløb, hvor patienten og fysioterapeuten i forvejen interagerede.

Designprincipper

·       Nem og hurtig adgang direkte i behandlingsrummet

·       Ikke skabe forhindringer for andre aktiviteter, der foregår mellem patient og terapeut

·       Ikke skabe forhindringer kontakten (mundtlig/visuel kommunikation) med patient

·       Mobilt

·       Mulighed for at optage lyd, billede og video

·       Mulighed for at vise optagene lyd, billede og video direkte til patienten med henblik på samtale

·       Mulighed for efter behandlingsgangen at give patient adgang til lyd, billede og video optaget i behandlingsrummet/træningsrummet

·       Håndholdt operation af evt. fysiske artefakter

·       Webbaseret

Koncept

Det blev vurderet, at designprincipperne kunne opfyldes, hvis terapeuten kunne have et håndholdt/bærbart apparat med mulighed for at optage lyd, billede video og direkte forbindelse til patientmappen. Der skulle desuden gennem apparatet være direkte adgang til forproducerede elementer, der nemt kunne lægges ind i en digital patientmappe, hvori også et ’førskemaet’ udarbejdet af patienten inden konsultationen kunne lægges ind allerede inden første konsultation.

Grundkonceptet til opfyldelse af disse designprincipper består i en webbaseret ’digital patientmappe’, som fysioterapeut og patient har adgang til. Mappen skal kunne indeholde en lang række filformater. Terapeuten skal have nem adgang til at lægge filer ind i mappen og have nem adgang til at producere filer, der direkte kan lægges i mappen.

Løsningen består i en metode til fastholdelse af den kommunikation, der foregår mellem terapeut og patient. Der er derfor udviklet en prototype for en digital patientmappe, hvori terapeuten kan lægge materialer og ressourcer, der kan tilgås af patienten: videoinstruktioner af baseline, øvelsesinstruktioner, afsluttende opsamling af den enkelte gang, som patienten kan genhøre eller gense evt. sammen med én, patienten har et fortroligt forhold til; pårørende, ven, plejeperson.

Metode

Konceptet er blevet udarbejdet i en brugerinvolveret og brugerinvolverende designproces, hvor privatpraktiserende fysioterapeuter og ELYK-medarbejder har arbejdet tæt sammen. Udover indsamling af viden om det feltet – privatpraktiserende fyisioterapi – har designprocessen bestået i samarbejdende proces, som blandt andet har været fokuseret på: problemidentifikation, identifikation af innovationspotentialer, idegenererring, idekvalificering, skitsering, prototyping, afprøvning, redesign, vurdering. Processen har fuldt ELYKs innovationsmodel:

Den fulgte proces kan også beskrives gennem faserne:

·       Familiarisering

·       Mødet: Det tredje sted

·       Innovationspotentiale

·       Bedre praksis

·       Skitsering

·       Prototype

·       Afprøvning

·       Re-design; iterationer

·       Anbefaling til produkt

Konkret har udarbejdelsen fungeret i en vekselvirkningsproces, hvor aktiviteter af tæt samarbejde mellem fysioterapeuter og ELYK-medarbejdere har vekselvirket med forsknings- og udviklingsaktiviteter primært foretaget af ELYK-medarbejdere. Det sidste har været tilfældet i udarbejdelse af konkrete forslag til skitser og prototyper, indsamling af erfaringer med afprøvninger, observationer af terapeuternes praksis osv.

Man kan dele processen op i de ’rum’, den har foregået i. Det tætte samarbejde, hvor forskellige kompetencer mødes, er konkret foregået i ’workshops’. Megen analyse og oplæg til skitseringer er foregået i ’Forskerteamets rum’. Observationer og indsamling ’ønsker’ og ’behov’ til fremtidig og forbedret fysioterapi og af erfaringer med prototyperne er foregået i den fysioterapeutiske praksis – forstået både fysisk som den praksis, behandlingen foregår i, og som den professionsfaglige udøvelse. Processen kan skematisk fremstilles som følger:

Den digitale patientmappe I En lille fortælling

Denne blogpost er skrevet sammen med Karsten Gynther og Trine Brun Petersen.

Teksten indgår som en del af resuméet i en rapport om udviklingsprojektet 'Den digitale patientmappe' - Den digitale patientmappe – Et brugerdrevet innovationsprojekt for fysioterapeutisk praksis - der er støttet af EU.  Del I beskriver en tænkt situation, hvor patientmappen er i brug

Når patienten bliver kaldt ind til fysioterapeuten har denne allerede åbnet ’Den digitale patientmappe’ på sin mobiltelefon. Her ser fysioterapeuten på det ’førskema’, patienten har udfyldt på nettet, og som automatisk er blevet lagt ind i patientmappen som en del af patientjournalen. Terapeuten kan her se, hvordan patienten opfatter egen fysiske situation: hvor det gør ondt, hvor meget det gør ondt og under hvilke omstændigheder.

Førskemaet udgør en del af den baseline, terapeuten går i gang med at registrere efter den indledende samtale. Førskemaet indeholder et VAS-skema, som patienten har udfyldt og terapeuten spørger ind til det. Terapeuten og patienten opdaterer i fællesskab VAS-skemaet direkte på mobilen. Baseline registrerer terapeuten desuden gennem et billede patienten taget med mobilen. Hun anvender et lille tegneprogram med pile for at præcisere billedinformationen, klikker ’gem’ og det annoterede billede uploades i patientmappen. Billedet er tidsstemplet og kan indgå i en senere dokumentation af hele forløbet. Terapeuten laver en lille videofrekvens med patienten, som patienten og terapeuten ser i fællesskab. Det drejer sig om, hvordan patienten holder sin nakke, når han sidder ved et bord. I forlængelse af gennemseningen af denne 35 sekunders sekvens udspiller der sig en samtale om korrekt holdning ved stillesiddende arbejde. Patienten forstår terapeutens beskrivelse af årsagen til ’ondt i nakken’, da patienten godt kan se, at han ikke holder nakken, som han selv troede.

Ved anden konsultation tager terapeuten et nyt billede af patienten, og det sammenlignes med baseline-billedet. Dette danner udgangspunkt for en samtale om de øvelser, patienten har lavet mellem de to konsultationer. Terapeuten gennem en af øvelserne igen, men laver som følge af samtalen lidt om i den. Hun beder patienten lave øvelsen mens hun videofilmer ham. Hun instruerer ham nøje i hver enkelt element i øvelsen og kommer med både anerkendende og ’pressende’ kommentarer, så øvelsen gennemføres optimalt. Terapeuten klikker ’gem’ på mobilen og videofilmen uploades til patientmappen.

Ved den tredje konsultation virker patienten modløs, da han ikke synes, det går fremad. Han øver og øver, men får stadig hovedpine efter få timer ved computeren. ’Behandlingen virker ikke’, siger han. Terapeuten filmer patientens bevægelser med hovedet. De ser videoen igennem sammen og sammenligner med den første video. At det er gået meget frem, er nu meget tydeligt for patienten. Terapeuten beder patienten lave en af øvelserne igen. Terapeuten justerer dog øvelsen og giver nye instruktioner. Øvelsesvideoen uploades i patientmappen.

Hjemme laver patienten de øvelser, han har fået anvist. Han går ind på sin sundhedsside på nettet og ser øvelsesvideoen igennem, hvorefter han laver øvelsen. I den ene øvelse er der noget, han ikke helt kan få til at passe, og han beder derfor sin kone se videoen sammen med ham. De får snakket om, hvordan øvelsen skal laves, så den bliver perfekt gennemført.

Patientens kone har med deres digitale kamera endvidere taget et billede af ham, medens han har siddet og arbejdet ved computeren. Patienten uploader billedet til patientmappen, så han kan diskutere siddestilling med terapeuten til næste konsultation.

’Den digitala patientmappe’ indgår i patientens elektroniske journal, der bliver lagret på såvel klinikkens webbaserede klinikmanagementsystem. ’Den digitale patientmappe’ bliver endvidere automatisk gemt på patientens ’sundhedsside’ på www.sundhed.dk, hvor patienten har adgang til den gennem sin NEM-ID.

’Den digitale patientmappe’ vil til enhver tid kunne indgå i den dokumentation af behandlingsforløbet, ligesom der kan trækkes data til en kvalitetsvurdering af forløbet.