Videndeling i internetværker

Informationer og viden er uudtømmelige ressourcer

Det man kalder informationssamfundet er kendetegnet ved, at en af de vigtigste ressourcer til værdiskabelse er noget immaterielt - nemlig information og viden, og naturligvis den kunnen, der ligger i at kunne anvende informationer og viden til noget.

Informationssamfundet er vokset ud af industrisamfundet og ofte ser man, at informationssamfundet styres af eller bliver forstået gennem industrisamfundets logikker. Eksempelvis forstås viden ofte som en vare, der udbydes til en pris. Denne opfattelse af viden hænger sammen med, at viden bliver forstået inden for en industrisamfundets forståelsesramme. Her forsvinder en vare, når den bliver (for)brugt. Der medgår råvarer, som der bliver færre og færre af, efterhånden som de bliver brugt.

Men sådan er det ikke med viden og informationer - disse er kendetegnet ved ikke at forsvinde, når de bliver brugt - tværtimod så vokser informationer og viden, når de kommer i kontakt med andre informationer og anden viden. Videndeling er således en måde at skabe rigdom på, uden at opbruge råstoffet til viden.

Viden vokser ved at blive delt. Man kan kalde processen for en dissemination - spredning af frø, der sætter nye planter. Dis-semination er spredning af (så)sæd: semen. Semen er også stammen i semantik og semiotik - altså tegn - og tegnene spredes og sættes sammen med andre tegn, andre informationer, anden viden, hvorved viden yngler, og vi bliver alle rigere på viden og informationer.

Men logikken står i modsætning til industrisamfundets, da der ikke er noget, der forsvinder i processen. Ingen uerstattelige råvarer er forsvundet.

Videndelende skoleledere

Eric Schening er skoleleder for Milford Highschool, og han er en af de mest markante videndelende skoleleder på de sociale medier. Han har gjort Twitter, Google+ og blogs til værktøjer, han konstant bruger i sin skoleledelse. For ham handler skoleledelse i høj grad om kommunikation, storytelling og videndeling. Han har sammen med sit ledelsesteam og sine medarbejdere gjort disse elementer til bærende principper for den læringskultur, der hersker på skolen. Elever, lærere og ledere anvender alle sociale medier til videndeling og kommunikation. Det har han skrevet en bog om, nemlig Digital Leadership, som er meget anbefalelsesværdig for alle, der arbejder med, hvad skoleledelse vil sige i det 21. århundrede.

Det er også de ideer, der ligger bag initiativer Skoleledernetværket.dk, hvor skoleledere blogger om relevante emner for moderne skoleledelse. Skoleledernetværket.dk er tænkt som et sted, hvor skoleledere gensidigt kan inspirere hinanden - og forhåbentlig vil det gribe om sige og knopskyde - dessimenere - så netværket bliver mere og mere forgrenet - lidt på samme måde, som det er lykkedes Eric Schening at blive et knudepunkt, hvor han får adgang til rigtig meget viden, fordi han deler ud af sin egen.

Der er gode grunde til, at vi skal begynde at tale om ‘det generøse samfund’ i stedet for vidensamfundet, informationssamfundet eller hvilken term, der lige falder for. Generøsiteten er et princip, hvor den, der giver, modtager mere end det givne. Det er også kærlighedens princip, hvor jo mere kærlighed, man giver, jo mere kærlighed får man igen. Dette er ikke bare en fjollet hippieideologi, men selv princippet bag videndeling og grunden til, at det er en god forretning at dele den viden, man sidder inde med. Ved at dele viden skaber man forbindelser til andre og opbygger derved et netværk - et personligt/professionelt læringsnetværk (PLN) - hvor der flyder meget mere tilbage, end man investerer i det. Men det er naturligvis afgørende, at man bliver i stand til at prioritere mellem de forskellige ‘kanaler’, der tilbydes, så man rent faktisk får et ‘overskud’ - altså sparer mere tid, end man investerer.

Konnektivisme

Fra en anden vinkel kan man også betragte videndeling som en nødvendighed. Viden vokser og vokser - der bliver mere og mere af den. Det betyder, at det er umuligt for den enkelte at tilegne sig den relevante viden. Samtidig falder halveringstiden for gammel viden, hvilket betyder, at mere og mere af den viden, vi tidligere har tilegnet os, bliver forældet.

Dette er en af pointerne i Georg Siemens artikel fra 2005 Connectivism: A Learning Theory for the Digital Age, som bliver betragtet som en af kerneteksterne bag den læringsteoretiske retning ‘konnektivisme’. Svaret på den stigende vidensmængde og den hastige forældelse af allerede tilegnet viden er et anderledes begreb om viden. Siemens hævder således, at viden ikke eksisterer som ‘et noget’ - et objekt - der kan flyttes rundt og på den måde tilegnes. Viden er noget relationelt og situationelt, hvilket betyder, at viden for det første er viden i arbejdende fællesskaber - det er ikke den enkeltes viden, men den kombinerede viden det handler om - der for det andet realiseres i den sammenhæng, hvor den anvendes (er situeret). Viden er for Siemens de forbindelser - det netværk - man indgår i.

Skoleledere forener Eder!

I Det Kommunistiske Partis Manifest slog Karl Marx og Friedrich Engels til lyd for, at arbejdere i alle lande skulle forene sig for at stå sammen mod og bekæmpe kapitalistisk undertrykkelse og udbytning. Vi ser måske en lignende nødvendighed i dag, hvor det er nødvendigt at netværke og stå sammen for ikke at blive irrelevant for sine professionelle omgivelser.

Eric Schening har vist en vej til, hvordan man kan anvende sociale medier - og naturligvis også fysiske møder - til at gøre skolen relevant og transparent for de omgivelser, skolen indgår i. Han har vist, hvordan han kan trække på viden, indsigter og erfaringer fra alle dele af verden, fordi han deler sine succeser og fiaskoer med andre.

Videndeling og netværksdannelse brugt med omtanke og med accept af at begå en masse fejl, kan bringe skolen ud af industrisamfundets mangeltækning og henimod det generøse overskudssamfund, hvor vi kan mere nu - og har det sjovere - end vi havde tidligere.

Led skolerne i retning af videndelende læringskulturer - det er vel en sag for moderne skoleledelse.