Kompetent videndeling er kompetenceudvikling

I det følgende vil jeg skrive lidt om, hvordan jeg selv samler kilder til inspiration og stiller dem til rådighed for andre, ligesom andre har stillet deres kilder til rådighed for mig. Men først lige lidt om fænomenet 'indholds kuratering' eller 'digital kuratering'

Baggrund
'Content curation' eller 'Digital curation' er et hot emne i øjeblikket.
Kuration i skyen, som man kunne kalde det på dansk, er umiddelbart blot et andet ord for at holde styr på sine samlinger af links. I første omgang betyder skykuration, at man stiller sine egne favoriter til rådighed for andre - altså det man typisk kalder for en web 2.0-praksis, hvor den enkelte ikke bare modtager information, men også selv samler, producerer og publicerer information.

Det vigtigste formål med kuration i skyen er dog samarbejde og videndeling. Man kuraterer for at lægge op til et samarbejde med kolleger nært og fjernt. Og når vi alle i princippet kan videndele med alle andre, så har vi den totalte oplysthed, eller....?

Nej sådan er det ikke, da viden og dermed videndeling altid er situeret og dermed bundet af bestemte forhold, vi hver enkelt indgår i. Det, der er interessant og brugbart - eller sandt - for nogle i en sammenhæng, er det ikke nødvendigvis for andre. Det afhænger af rigtig mange ting, hvoraf ens eget kompetenceniveau kun er en blandt mange.

Kuratering kan deles op fem forskellige delelementer: Man samler noget sammen, man uddrager en slags essens (begrundelsen for, at det er blevet samlet op/ind), man sætter det sammen med andet i temaer ud fra et bestemt formål, man forbinder samlingen med andre relevante samlinger og man viser en bestemt ordning af stoffet (en kronologi og historik, en kategorial, tematisk eller hvad har vi). (Se også Influential Marketing Blog: 5 Models of Content Curation)

Det er kurateringen, der gør en samling anvendelig for andre. Det er kurateringen, der forhåndsgodkender det samlede materiale og dermed 'blåstempler' det. Ikke nødvendigvis ud fra enighed, men ud fra et væsentligheds- og relevanskriterier, som gerne skal fremgå af sammemnhængen, samlingen indgår i - eller stå over portalindgangen som en besværgelse. Det gælder eksempelvis, når der står: "Museum for moderne kunst", hvorved indikeres, at det her er alvorlig ment. Det er altså moderne kunst, man møder, hvis man går ind ad porten. På samme måde med digitale samlinger, hvor 'portalen' også definerer det, der er inden for.

Forgrund
Jeg tror, skykuration kan spille en meget vigtig rolle i kompetenceudvikling, der foregår på arbejdspladser - og jeg har tidligere skrevet lidt om dette som kompetencecirkler. Skykuratering er en del af den videndelingstrategi, der ligger i kompetencecirkler. Når jeg nu beskriver, hvordan jeg selv bruger det, skal det forstås som inspiration. Der er rigtig mange måder at gøre det på, og jeg har bare udviklet en form, der passer til mig og min arbejdssituation.

Når man skal kuratere, må man have et sted at gøre det. Det kan være en papkasse i garagen. Der er helt sikkert mange, der har forskellige papkassesamlinger, som er både interessante og værdifulde ud fra mange forskellige kriterier. Men papkasser er ikke særlig anvendelige, når det skal danne udgangspunkt for videndeling, da papkassen og dens placering giver visse udfordringer med tilgængelighed.

Men i princippet fungerer web-steder som papkasser for samlinger. Dog med den forskel, at indholdet er pakket ud og mere eller mindre synligt lagt frem: on display.

Jeg har ikke i udgangspunkt valgt mit webmuseeum. Det er noget, der har udviklet sig gennem brug. Jeg har dog to primære opbevaringssteder i øjeblikket, nemlig to samlinger i scoop.it (New Learning - Ny læring og Augmentation in Education) og nogle samlinger i Symbaloo. Jeg bruger de to opsamlingsportaler eller værktøjer til forskelligt, således at scoop.it bliver brug til mere overordnet inspiration - emnerne er bredere og ikke så målrettede - og Symbalooerne bliver brugt til specifikke formål som eksempelvis et bestemt foredrag, en bestemt tematik, et projekt. Men faktisk roder jeg lidt mellem, hvad jeg bruger dem til.

Én ting er at have et sted at have noget i, noget helt andet er at finde noget at putte der i. Her gør jeg som de fleste andre, jeg plukker bare noget fra alle de andre, som er så dumme at stille noget frem til mig at snuppe. Jeg finder selvfølgelig noget ved at falde over det på nettet, via mails, gennem samtaler, fra tweeds og facebookopdateringer. Dukker der noget op, så markerede jeg det med musen og klikke 'gem'. Til det formål har jeg en såkaldt bookmarklet, der sidder oppe øverste højre hjørne, og når jeg klikker på den, så sender jeg materialet hen i en af mine scoop.it-samlinger.

Generelt har jeg tre måder at finde materiale på. Noget falder jeg over (stumpleupon er et værktøj til mere systematisk at falde over noget, men det bruger jeg ikke, fordi det efter min mening giver for lidt i forhold til den tid, man investerer i det), som jeg lige har beskrevet.

Jeg har også en automatiseret måde at fine materiale på. Jeg har installeret 'Summify' til mine sociale netværk, så en gang i døgnet støvsuger den mine indgående tweets og facebookopdateringer og henter de 10 vigtigste ud fra kriterier, som jeg ikke kender. Disse gennemgår jeg, og i gennemsnit er der to eller tre henvisninger, som jeg gemmer efter at have kigget dem igennem. Jeg har Perculate, som en gang i døgnet leverer 5 resultater ud fra en tematisk søgning på nettet. Her gemmer jeg typisk 1-2. Så abbonerer jeg på Diigo in Education, som leverer ca. 20 resultater om dagen. De gennemgås, og det er meget forskelligt, hvor mange 'hits' det giver, men 2-3 er nok ikke helt forkert.

Den sidste metode, jeg anvender er, at jeg følger andre på eksempelvis scoop.it. Jeg tjekker, hvilke nye og spændende elementer, de har kurateret i emner, der ligger tæt op ad mine egne interesser. I øjeblikket følger jeg ca. 40 andre scoops. Det lyder måske af meget, men det er ikke hver dag, de alle uploader nyt materiale. Når jeg finder noget, kopierer jeg det over i min egen samling - og tager selvfølgelig hele æren med mindre nogen bemærker, at der er en henvisning til en anden kurator. En tilsvarende strategi er at tjekke bestemte personer eller hashtags på Twitter. Jeg tjekker flere gange dagligt #skolechat for lige at se, om nogen har pippet om skole - sommetider deler de glimrende links, som jeg så putter ned i en af mine samlinger, så de kan få dem tilbage igen.

Afgrund
Man kan spørge sig, hvor lang tid dette tager - og om det er investeringen værd. Og svaret er: ja. Fordi jeg har mere tid end de fleste til at følge med i mit emne, kan jeg naturligvis bruge mere tid på det end flere andre. Men omvendt tager det ikke lang tid at lave nogle procedurer for en systematisk grønthøsning af relevant materiale.

Og hvis man i en gruppe er flere, der kan dele opgaven mellem sig, så er det en overskuelig opgave - og tiden kommer hurtigt ind igen, da man bruger eksterne folk og interne kolleger til at samarbejde om inspirationen og dermed kompetenceudvikle sig. Det, der tager tid, er, når man så vælger at tage konsekvenserne af, at man har fundet ud af noget nyt, og derfor også vil afprøve det. Men da det ligger i det at udfylde en arbejdsrolle, at man skal udvikle sig og gøre tingene på nye måder, så er det jo noget man skal gøre alligevel.

Skykuration som kompetenceudvikling betyder, at man gør fornyelse (innovation) til en del af den måde, man arbejder på. Innovationen gøres til en 'naturlig' del af arbejdet - og man gør det sammen med kollegerne, så det sker også i trygge rammer - og så går det naturligvis også galt en gang i mellem. Derfor skal man starte i det små, så man vender sig til det usikre, og at det ikke er så farligt endda.

God kuration derude/-oppe/-inde

Kompetencecirkler - kompetenceudvikling for lærere og it-vejledere

Intro

De fleste lærere kender det: de har været på kursus og de er sprængfyldt med engagement og energi. Nu skal de virkeligt i gang med alle de spændende nye ting. Alting bliver anderledes – alting bliver bedre. Men mandag morgen er der lige 117 rutiner der skal køres igennem, og når man kommer til det spændende, kan man ikke lige komme i gang, fordi skolen ikke har….Eller det må vente til mødet med…. Eller…

Efteruddannelseskurser har meget lille eller slet ingen effekt. Det skyldes blandt andet, at efteruddannelsen er koblet fra de daglige opgaver. Efteruddannelser bliver derfor noget isoleret, og mange gange passer ’efteruddannelsesvirkeligheden’ ikke med ’skolevirkeligheden’. Selvom kurser virker relevante, spændende og er givende, så lader det lærte sig ikke umiddelbart omsætte eller oversætte til dagligdagens opgaver. Der sker kun lille eller slet ingen transformation af det ’nye’ til det ’gamle’ og velkendte.

Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere og it-vejledere foregår typisk uden for den kontekst, hvori kompetencerne skal anvendes. Der er en lang tradition for, at uddannelse inden for skoleområdet foregår på særlige institutioner, der også typisk er placeret i egne bygninger. Efteruddannelse og professionel kompetenceudvikling følger dermed en model, hvor undervisning og brug er adskilt. Læring adskilles fra den autentiske situation, hvori det lærte skal anvendes.

Det ville dog ikke være noget problem tilrettelægge kompetenceudvikling, så det kan foregå på skolerne i den arbejdssammenhæng, den enkelte indgår i til daglig. Modellen kompetencecirkler tager netop udgangspunkt i, hvad den enkelte alligevel skal lave og bygger videre på den måde, den enkelte i forvejen tilegner sig viden og erfaring på i andre sammenhænge. Kompetenceudvikling i kompetencecirkler foregår sammen med kollegerne i løsningen af fælles arbejdsopgaver. Det kræver ikke vikartimer, rejseafregninger og kursusgebyrer – det kræver blot planlægning og organisering - og at man er parat til at bruge hinandens forskellige styrker.

Kompetencecirkler er betegnelsen for kompetenceudvikling af it-vejledere og lærere, der foregår i forbindelse med almindelige arbejdsopgaver i skolen: typisk med undervisningsplanlægning og -afvikling. Modellen bygger på en formalisering og udbygning af de deltagendes personlige læringsnetværk (PLN: Personal Learning Network).  It-vejledere og undervisere indgår i grupper eller praksisfællesskaber, hvor de enkeltes kompetencer bliver udviklet i et gensidigt forpligtende samarbejde. Kernen i samarbejdet er planlægning af undervisning: forløb og aktiviteter. Kompetencecirklerne forpligtes på med jævne mellemrum at forbedre og forny undervisningen og med jævne mellemrum også at gøre noget anderledes – at eksperimentere med undervisningsforløb eller -aktiviteter. De forskellige kompetencers ’møde’ resulterer i gensidig udvikling af faglige kompetencer.

Kravet om periodevis fornyelse og forandring af undervisning er skoleledelsernes (og kommunens) ansvar for at gøre forandring af undervisning til en del af skolens kultur.

Uddybning

Læring og anvendeligheden af det lærte kan forstærkes gennem autentiske læringssituationer, hvor undervisning består i at iscenesætte situationer, der enten er eller kommer så tæt på en autentisk situation som muligt. Autentiske undervisningssituationer forankrer undervisningen og dermed læringen i den kontekst, hvori de anvendte færdigheder og kompetencer skal anvendes til opgave løsning.

I mange sammenhænge er den mest effektive undervisningsform dog knyttet til konkrete opgaver. Man taler her om situeret læring (Lave & Wenger 1991/DK: 2003). I forhold til voksenlæring kan arbejde og læring betragtes som gensidigt afhængige af hinanden på den måde, at man lærer ved at udføre konkrete opgaver, hvor man sammen med andre (kolleger, brugere, ledere) løser arbejdsopgaver og derved  tilegner sig den viden og de færdigheder, som opgaveløsningen kræver.

Dette er også en del af begrundelsen for projektarbejde eller PBL (project based learning), hvor et projekt defineres ved at være den opgave, som én eller en gruppe skal løse fællesskab. Kompetencer opøves gennem opgaveløsning sammen med andre – evt. med coach, vejleder, instruktør eller lignende som sparringspartner, hvis opgaven kræver helt nye færdigheder eller kompetencer. Ofte vil en gruppe bestående af kompetente fagpersoner (som et lærerkollegium) løse opgaverne selv ved fælles hjælp – og ved at bruge de ressourcepersoner, som i forvejen er i deres netværk.

Netværksviden er meget dybere og bredere end fagviden jf. også connectivism (George Siemens). Netværksviden er mangefacetteret, da den ikke er bundet til en konkret person, men altid kun aktiveres i en brugssammenhæng, der definere hvilke aspekter af viden, der kan bidrage med noget relevant – og hvilken anden viden, færdighed, kompetence den kan knyttes sammen med. Når man står overfor en opgave, må man anvende det, man har til rådighed. Intelligens er i denne sammenhæng gruppens evne til at finde den bedst mulige løsning, hvilket også ligger i det gamle mundheld: Nød lærer nøgen kvinde at spinde.

I erkendelse af, at efteruddannelse og professionel kompetenceudvikling kan styrkes gennem situeret læring og autentiske læringssituationer vil det være oplagt for skoler at udvikle og anvende en ny strategi for kompetenceudvikling af it-vejledere og lærere i forhold til anvendelse af it i undervisningen. Kompetenceudvikling skal foregå gennem situerede læringsforløb. Målet er selvlærende kompetencecirkler - hvor undervisningsplanlægning og -afvikling, kompetenceudvikling, udviklings af undervisning og skoleudvikling går hånd i hånd - understøttes af én proces med udvikling af skolens kerneydelse, (hviket naturligvis ikke skal reducere skoleudvikling til aktiviteter i kompetencecirklerne).

Beskrivelse

Konceptet består af en model for opbygning og understøttelse af underviseres og it-vejlederes PLN (Personal Learning Network), hvor alle knyttes til flere forskellige ressourcepersoner (lærere og it-vejledere) gennem kompetencecirkler. En kompetencecirkel er en gruppe bestående af faglærere og en eller flere it-vejledere med samme faglige baggrund. En kompetencecirkel arbejde med at løse konkrete behov til undervisningsplanlægning – udvikling af undervisningsforløb og  undervisningsaktiviteter.

Grundelementet er den enkelte lærer/it-vejleder. Han eller hun skal instrueres i og faciliteres til at opbygge, bruge og videreudvikle sit eget PLN. Dette er noget alle gør i forvejen i mere eller mindre formaliserede sammenhæng. Alle udveksler erfaringer og informationer med hinanden. Det er dette, der skal formaliseres og rammesættes, så det danner udgangspunktet for en egentlig professionel kompetenceudvikling. Den formelle ramme bliver samarbejde i fagteams om udvikling af undervisningsplaner i de enkelte forløb. Disse fagteams suppleres med it-vejledere med tilsvarende fagfaglige kompetence. For én skole, ét fagteam/trinteam kan dette skematisk fremstilles således:

Fig1. Undervisningsforløbet beskrives og lægges i en central og åben vidensbank.

Undervisningsforløbet beskrives og lægges i en central og åben vidensbank.

Alle undervisere vil indgå i kompetencecirkler, der kontinuerligt arbejder med undervisningsplanlægning af større eller mindre forløb, hvori integration af digitale værktøjer og ressourcer i undervisningen (også) indgår. Alle undervisningsforløb beskrives indledningsvis, evalueres undervejs og beskrives kort i forhold til forløb, materialer og væsentlige nye indsigter. Dette bliver en art undervisningsportfolie med beskrivelse af (udvalgte) undervisningsforløb. Disse lægges i en central og åben vidensbank.

It-vejlederne indgår i faggrupper og tværfaglige grupper af it-vejledere, der arbejder med at finde ny viden om it i undervisningen og afprøvning af it-værktøjer. En del af it-vejledernes arbejdstid reserveres til at søge ny viden om it i undervisningen og afprøve nye værktøjer. It-vejlederne er forpligtede på at dele deres viden i en central og åben videnbank, herved bliver it-vejlederne enkeltvis og sammen til digitale kuratorer, der indsamler og organiserer (ny) viden om undervisningsformer og –aktiviteter fra helt overordnede rammer for undervisning til enkeltstående aktivitet med et konkret værktøj. Der sættes konkrete mål for it-vejledernes bidrag til vidensbanken.

Fig 2. It-vejlederne danner kompetencecirkler ud fra deres undervisningsfag.

It-vejlederne danner kompetencecirkler ud fra deres undervisningsfag.

Når man tænker disse kompetencecirkler sammen på tværs af flere skoler i samme kommune (eller flere teams fra samme skole), får man samlet kompetencer og viden fra forskellige praksisfællesskaber (Wenger), og kompetencecirklerne kan skematisk fremstilles således:

Fig 3: Vidensbank består af kurateret viden og værktøjer og beskrivelser af konkrete undervisningsforløb.

Denne model viser, hvordan det ser ud for et enkelt trin i et enkelt fag. Dette skal derfor tænkes sammen med den kompleksitet, der gælder for den enkeltes kompetencecirkel (PLN), da den enkelte lærer og it-vejleder vil have flere kompetencecirkler. Disse kompetencecirkler vil endvidere inddrage viden, kompetencer og erfaringer ’udefra’, da den enkelte vil knytte sit eget professionelle netværk til kompetencecirklerne. For en enkelt lærer vil det se sådan ud:

Fig 4. De deltagendes PLN består af mange andre end kolleger.

Konceptet bygger på en helt almindelig måde, hvorpå hver enkelt lærer gennem formelle, uformelle og informelle sammenhænge erfarer, lærer og skaffer sig viden. Gennem praksisfællesskaber tilegner den enkelte sig viden og kompetencer (gennem samtale, ved at se på andre, gennem afprøvninger, træning osv.). Jeg lærer at sætte en skillevæg op, fordi jeg har behov for det, og fordi jeg kender en, der kan komme og hjælpe mig. Han har gjort det før, og næste gang er jeg den, der har prøvet det før.

Denne model fungerer i praksis, og alle benytter den i arbejde og fritid. Men denne kompetenceudviklingsmodel er i det store hele koblet af den måde, man tænker kompetenceudvikling på inden for efteruddannelsen. Derfor skal den gentilegnes og den skal øves for at fungere inden for de formelle rammer, en skole udgør. Derfor kræver implementeringen af en sådan model i mange tilfælde en coach, der skal facilitere, at de enkelte kan udfylde de forskellige roller, de skal udfylde for at kompetenceudvikles i praksisfællesskaber.

Hvis der er nogen, der har lyst til at prøve dette af, så må I gerne kontakte mig.