Wow hvordan kan folk nå at følge med i så meget? Denne reaktion eller følelse får man let, når man følger andre folk og deres skriverier. Hvordan kan de dog støve alle de nye værktøjer op, når man tænker på, hvor meget lort der findes på nettet? Hvordan finder de det, de deler med os andre dødelige, som stort set ikke kan nå andet end at passe vores arbejde, støvsuge, lave mad og hente børn i vuggestuer, børnehaver eller plejehjem?
Hvis vi ikke tænker på denne måde, så kan det være vi bare tænker: det er fedt, at de gider dele deres store viden med mig, så jeg er fri for at spilde min tid med at lede hele det store net igennem.
Jeg har det selv sådan, at jeg sætter meget stor pris på de folk, jeg følger på Twitter eller hvor det nu er. Jeg sætter pris på alle de kuratorer, jeg har tillid til, fordi de giver mig et indblik i noget, jeg ellers ikke ville have fået øje på.
Og sådan er jeg også selv blevet kurator - nu er jeg selv en af dem, nogen måske peger på og siger: hvordan fanden kan han nå at støve så mange fede værktøjer op? Har han ikke et arbejde og en familie at passe.
Jo, det har jeg, men jeg følger nogle rigtig gode kuratorer. Og så recirkulerer jeg det, jeg mener er noget værd i mit netværk.
Det er dybest set de kuration handler om: at dele noget, der har værdi for andre end en selv. Og kuratering er blevet nemt, fordi man kan følge andre kuratorer. Når vi i fællesskab deler det, vi finder med hinanden, så bliver alles arbejde meget nemmere. Der foregår utallelige vurderinger i folks søgninger på nettet, på hvad de finder, og hvad de bruger og derved får erfaringer med.
Men hvordan foregår det så i praksis?
For mit eget vedkommende begynder digital kuration med, hvad jeg taler med folk om. I samtaler dukker spændende problemstillinger, løsninger på problemer eller konkrete værktøjer op. Sommetider tjekker jeg det ud, og hvis jeg finder noget ved det, så gemmer jeg det et sted, som andre har adgang til - jeg kuraterer med andre ord det, jeg finder; jeg tilgængeliggør det for andre. Det kan være gennem Facebook - som jeg ganske vist ikke bruger til kuratering - eller det kan være gennem Scoop.it, som i øjeblikket er mid favorit kurateringsværktøj - tidligere var det Diigo (det var da digital kuratering hed social bookmarking) og det begyndte nok med Delisious.
Mine inspirationskilder til min egen digitale kurations kommer forskellige steder fra. De primære er:
Scoop.it, hvor jeg følger en række andre kuratorers sider. Dem går jeg igennem dagligt.
My Summify, hvor jeg dagligt får de ti mest indflydelsesrige twitter-henvisninger. Det kommer dagligt, og jeg går dem igennem for at se, om der er noget, jeg selv er interesseret i og som jeg også tror interesserer andre i mine netværk (mit PLN)
Jeg får også en daglig opdatering af, hvad der sker i Group Diigo Education - her er der ca. 15 henvisninget til hjemmesider, blogs, værktøjer, diskussioner eller lignende af interesse for folk, der arbejder med uddannelse, undervisning, læring - og hvad har vi i den boldgade.
Jeg synes, det er fedt at vedligeholde - kuratere - mine Scoop.it-emner (ny læring ot AR i undervisning) - og det er supernemt, fordi der er andre, der også vedligeholder deres emner.
Når vi alle deler ud fra vores interesser, så bliver vi alle lidt mere vidende (det er ikke det samme som klogere).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar